I vores tid har langt de fleste virksomheder én eller anden form for online tilstedeværelse. Nogle virksomheder hovedsageligt på de sociale medier, når de begår sig digitalt. Andre kommunikerer først og fremmest med både eksisterende og potentielle kunder via e-mail. Og så er der selvfølgelig alle de mange virksomheder, der har en hjemmeside, hvor interesserede både kan læse mere om forretningens virke og finde de nødvendige kontaktoplysninger.
Uanset hvilken type virksomhed du driver, er synlighed altafgørende, når det kommer til forretningsføringen - hvis ingen kender til din virksomhed, kan den selvsagt ikke overleve.
I denne forbindelse er SEO et absolut nøglebegreb.
Hvad er SEO?
SEO er en forkortelse for "search engine optimization". På dansk kaldes SEO også for søgemaskineoptimering. Begrebet dækker over en proces, som har til formål at forbedre både synligheden og placeringen af en given hjemmeside eller andet online indhold på online søgemaskiner som for eksempel Yahoo og Google. Med søgemaskineoptimering har du muligheden for at øge den organiske trafik til den hjemmeside ved at sikre, at potentielle besøgende finder netop din side, før de finder frem til konkurrenternes. Søgemaskineoptimering er altså en vigtig proces for enhver virksomhed, der er under udvikling og konstant søger nye forretningsforbindelser.
Hvilke komponenter har SEO?
Søgemaskineoptimering er et vidt begreb, der alt efter situationen omfatter mange forskellige elementer. Blandt de mest væsentligste er søgeordsforskning, som tillader dig at identificere de søgeord, som din målgruppe typisk bruger, når de søger webindhold, der relaterer sig til din hjemmeside og dine ydelser.
Linkbuilding henviser til en proces, hvor du laver nogle kvalitetslinks fra andre hjemmesider, der derved kan pege på netop dit websted.
Optimering af din hjemmesides indhold, etableringen af en nemt navigerbar hjemmeside og fokus på tekniske aspekter som for eksempel hastighed og mobilvenlighed er også del af de fleste virksomheders generelle strategi for søgemaskineoptimering. Det samme gælder analysen af hjemmesidernes præstation og udviklingen af grundlæggende SEO-strategier.
Hvor kommer SEO fra?
SEO-fænomenet har været i støt udvikling siden 1990'erne, hvor de tidligste søgemaskiner gjorde deres indtog på det digitale marked. Da Google blev grundlagt i starten af 00'erne, introducerede virksomheden en algoritme, der kunne vurdere et givent websteds kvalitet baseret på blandt andet kvaliteten af de links, der henviste til netop denne side. Nutidens mest udbredte form for søgemaskineoptimering omfatter langt flere tekniske aspekter end førhen. SEO er i løbet af de sidste par årtier blevet en integreret del af stort set alle seriøse virksomheders digitale markedsføring og strategier for udvikling.
Hvorfor er SEO vigtigt?
I vores højt digitaliserede verden er SEO essentielt for alle forretninger, der tager deres virke seriøst. Det har aldrig været nemmere at finde info online, og derfor har din virksomhed sandsynligvis heller aldrig haft mere umiddelbar konkurrence, end den har nu.
Hvis du indtaster 'ny computer' i én af de online søgemaskiner, kommer der så mange resultater frem på skærmen, at det sandsynligvis ville tage dig en uge blot at danne dig et overblik over de mest relevante. Men det er også værd at lægge mærke til, at det langt fra er tilfældigt, hvilke websteder der havner øverst på siden, når du klikker 'søg'.
Hjemmesiderne, der først fremkommer på din skærm, er sandsynligvis de hjemmesider, der dels har betalt nogle annoncekroner og dels er drevet af folk, der forstår sig på søgemaskineoptimering.
Uanset om du forhandler elektronik, make-up, håndlavede tæpper, arbejder som fysioterapeut eller driver en konsulentvirksomhed, er det altafgørende for din forretning, at du finder ud af, hvordan du kan tiltrække og holde på dine kunder. I denne forbindelse kommer du ikke uden om at tillære dig grundlæggende kompetencer inden for søgemaskineoptimering.
Hvordan kan jeg lære SEO?
Hvis du er nået hertil i teksten, har du med god sandsynlighed besluttet dig for at begynde at inkorporere søgemaskineoptimering i din virksomheds online drift. Og i så fald har du to grundlæggende muligheder for at blive klogere: Du kan selv stå for arbejdet, eller du kan uddelegere det til en professionel.
Vælger du selv at stå for din virksomheds søgemaskineoptimering, kan du glæde dig ved, at der er masser af tips og tricks at finde online.
Med lidt god vilje kan du sagtens lære søgemaskineoptimeringens væsentligste elementer at kende og måske endda komme i gang med at optimere din forretnings virke baseret på SEO'ens mantraer. Men søgemaskineoptimering er en kontinuerlig proces, og derfor kræver den både kompetence og store mængder af tid, som mange virksomhedsejere ikke umiddelbart har til rådighed i løbet af hverdagen.
Derimod kan du få lov til at bruge din tid på de aspekter af virksomheden, som tiltrækker dig, og som du er dygtigst til, hvis du vælger at hyre en professionel.
Hyr en SEO mentor
I dag findes der mange virksomheder, der beskæftiger sig med SEO-optimering. De fleste af dem kan skræddersy en SEO-strategi til netop din forretning og dermed sørge for, at du hurtigt begynder både at kunne se og mærke resultaterne af din søgemaskineoptimering.
Når du vælger at hyre en professionel til at stå for din SEO, kan du med fordel vælge én, der centrerer kommunikation og klare målsætninger.
Sådan sikrer du nemlig, at du er helt med på, hvor din virksomheds synlighed halter; hvor der skal sættes ind; og hvilke resultater, der på sigt er ønskværdige og dermed til gavn for både dig og din virksomheds sundhed. Læse mere om SEO hos Seo Mentor Hanne og kom i gang med at sikre din virksomheds fremtid - allerede i dag.